Kontakt & Booking
Hvor..?
Jeg kører over hele Sjælland. Den samlede pris vil inkludere kørte kilometer.
Hvordan..?
Du booker ved at skrive til mailadressen info@tequila.dk med en forespørgsel vedrørende din booking. Så finder vi sammen ud af en ledig tid og dine forventninger til eventet.
Hvad..?
Jeg sammensætter det ønskede antal produkter udfra Jeres ønsker. Jeg bruger udelukkende 100% tequila/mezcal og altid kun gode produkter.
Hvordan..?
Jeg stiller op til de fleste typer events, men det er værd at understrege, at jeg ikke kommer med en bar.
Eventet vil have fokus på smagning og oplevelse, så f.eks. polterabends hvor det primære formål er at drikke shots, falder udenfor, hvad jeg kan stille op til.
Book Tequila.dk
skriv til info@tequila.dk og få en aftale — eller brug formularen herunder!
Om Tequila.dk
Tequila.dk ejes og drives af en af Danmarks første agavespiritus-entusiaster, Bjørn Smalbro.
Bjørn Smalbro stiftede Tequila.dk som en webshop i 2010 og drev webshoppen frem til 2025. Tequila.dk kom til verden samtidigt med at tequila som kategori blev genopdaget i Nordamerika. Fremtrædende barer og bartendere fik øje på at Mexicos kendte spiritus var meget andet end de billige Cuervo og Sauzaprodukter de var vokset op med.
Disse begivenheder faldt sammen med to bogudgivelser, ”Divided Spirits” af Sarah Bowen og ”Tequila. A Natural and Cultural History” af Ana G. Valenzula. De to bøger fik enorm indflydelse, fordi de for første gang satte fokus på det rige agrare og kulturelle bagland bag tequila og mezcal.
Over årene udviklede Tequila.dk sig til også at omfatte en årlig kåring af Årets Tequila og Årets Mezcal. Det var en brugerdrevet prisuddeling som løb over 8 år og de smagninger hvorunder den blev uddelt var tilløbsstykker.
I 2025 lukkede webshoppen for igen at genopstå som et virksomhed der tilbyder tequila & mezcal-smagninger med tilhørende foredrag.
Om Bjørn Smalbro
Bjørn Smalbro (f.1959) er en iværksætter og professionel grafiker, som pt. driver FrameMaker.dk, TequilaList.com og Tequila.dk.
Udover at være anerkendt tequila-ekspert, er Bjørn Smalbro også Adobe TechComm Partner og Adobe Community Expert – begge titler tildelt af Adobe for et mangeårigt professionelt engagement i long document publishing og Adobe FrameMaker.
Bjørn Smalbro bor i Valby.